Bomuldshunden er en sød og kær race, der er stor begejstring for – også hjemme i Danmark.
Bomuldshunderacen hedder også: Coton de Tuléar, der betyder: ”bomuld fra Tuléar”, en by der i dag hedder Toliara og ligger på Madagaskar. Det blev først en hund, vi så i Danmark i slutningen af det 20. århundrede, men den er bestemt kommet efter sin sene ankomst.
Bliv klogere på bomuldshunden i denne artikel.
Bomuldshunden som en anti-stresshund
Bomuldshunden er ikke kun en dejlig og sød lille hunderace med lækker blød pels. For franskmændene er den i hvert fald kendt som en anti-stresshund, fordi den er så mild af sin natur! Også på Madagaskar har de været yderst stolte over at være stedet for bomuldshundens oprindelse som en anerkendt race. De har nemlig tidligere haft det kære, pjuskede hundeansigt på deres frimærker.
Er du interesseret i en hund, der ikke efterlader din sorte stofsofa hvid af pels? Så er bomuldshunden den perfekte hunderace til dit hjem. Pelsen er faktisk skabt ved en genetisk mutation, og hunderacen har derfor ikke altid været en race, der ikke fældede. Til gengæld er denne genetiske mutation noget, mange danskere bifalder, når de skal finde en praktisk hund til hjemmet. Hvis du gerne vil vide, hvordan du vasker og klipper din bomuldshund eller interesseret i andre generelle tips til hunde, så kan du få mere information her.
Jane Fonda-hunden
Mange kendte mennesker har igennem tiden ejet en bomuldshund. Måske er en af dine helt store ikoner iblandt? Blandt dem er den amerikanske skuespiller Jane Fonda, der blev ganske populær for sine ikoniske workouts i 80’erne og 90’erne. Hun har senere hen været med i flere film og serier, og så har hun ejet den sødeste bomuldshund ved navn Tulea, som man stærkt kan mistænke at være opkaldt efter racen Coton de Tuléar.